Hvad er mission?
Missionsbegrebet i dag

Rapport fra konference om "Missionbegrebet i dag"

Som danskere vil vi ikke påduttes andres religion. Derfor er det vanskeligt at bruge ordet "mission" i en dansk kulturel sammenhæng. Det bliver let misforstået som et slags overgreb på menneskers frihed til at tro, tænke og mene, hvad de vil.

På en konference i Roskilde Stift i september 2012 blev der arbejdet med missionsbegrebet. Fra mange vinkler blev der kastet lys over, hvad ordet betyder og hvordan det kan bruges og ikke bruges i folkekirken i dag.

 

Rapport fra konferencen er nu tilgængelig og kan downloades frit her.

Papireksemplarer af rapporten kan bestilles hos Folkekirkens Mellemkirkelige Råd - bn@interchurch.dk- for kr. 5,00 pr. styk + forsendelse.

 

Lydfiler, powerpoints m.v. fra konferencens foredrag kan hentes her.

 

Citater fra konferencen:

  • ”Mission handler om at dele kristentroen med andre. Ikke, at vi sender noget, men at vi kommer tæt på hinanden. Det gælder også mission i Danmark. Vi må som danske kristne forlade vor forlegenhed mht. hvem vi er, og hvad vi vil.”

  • ”Mission er for problematisk et ord til almen brug. Men gå ud og gør det!”

  • ” For 100 år siden var den typiske kristne en vesterlandsk mand af middelklassen. I dag er det en fattig nigeriansk eller brasiliansk kvinde i en fjern landsby eller storbyslum. Det er fra den margin i verdenssamfundet den stærkeste missionale bevægelse kommer.”

  • ”Kristne kinesere har i modsætning til afrikanske kristne svært ved at forstå kristendommens tilbagegang i Vestens folk… Man forstår, at det er blevet Kinas rolle at finansiere Vestens overforbrug, men ikke, at vi ikke selv kan begrænse det.”

  • ”Sprogbrugen kan ikke sikre en korrekt forståelse af begrebet, men dårlig sprogbrug kan stå i vejen for gnidningsfri kommunikation. Derfor kan det være vigtigt at overveje, hvad man kalder begrebet.”

  • ”Kristendommen sidder ikke længere i væggene, den løber ikke i det vand, vi drikker. Det betyder, at vi over en bred kam anlægger og må anlægge en mere offensiv stil. Det er her, også grundtvigianere og tidehvervsfolk går med på missionen. Vi er ganske enkelt alle  levet missionsfolk.”

  • ”Langs den historiske Silkevej er der nu lagt lyslederkabler, og den digitale kontakt er tidens Silkevej for Vor Herres ambassadører. Ingen slipper for som kristen i dag at færdes ad denne.”