Jubilæum 1990-2015
Bro over kirke-kløfter!

Religionskrigene i Europas historie har for en stor dels vedkommende været krige mellem forskellige udlægninger af kristendommen. Det kan i vore dages virkelighed synes besynderligt, at nogen skulle gå i krig, fordi de tænker anderledes om Kristus end nogle andre. Vi ved dog godt, at religion kan få både det bedste og det værste frem i mennesker. Men vi ved også, at samtaler ansigt til ansigt gør noget ved os. Folkekirkens mellemkirkelige Råd forhindrer ikke krig, men sætter gerne en samtale om forskelligheder i værk.