Jubilæum 1990-2015
Folkekirken bekender kulør!

Kirkelivet i Danmark er ikke, hvad det har været. Mange, som ikke tidligere gik i kirke i Danmark, møder nu trofast op hver søndag. De er kristne indvandrere, som er kommet til Danmark som flygtninge eller af andre grunde. Her har de fundet sammen i migrantkirker, der afspejler den type kirke og kristendom, de kender ”hjemmefra”. Der er i dag næsten 200 migrantmenigheder i Danmark. Vil de mon en dag i fremtiden blive en del af folkekirken? Folkekirkens mellemkirkelige Råd sætter i 2015 fokus på, hvilke muligheder der er.