Årsberetning 2016
Rådets beretning

Rådets beretning

Årsberetning for 2016 skrevet af Folkekirkens mellemkirelige Råd

Udviklingen i verden har været bestemmende for, hvad der kom på MKRs dagsorden. Her ses formand for MKR, Mogens Mogensen.  

På Kirkernes Verdensråds fjerde generalforsamling i 1968 i Uppsala var temaet ”Verden skriver kirkens dagsorden”. Når man ser tilbage på 2016 og de nærmest foregående år, kan man godt få den fornemmelse, at verden – altså de begivenheder, som har præget udviklingen i verden – i høj grad har været med til at skrive dagsordenen for Folkekirkens mellemkirkelige Råd (MKR) og de valgte medlemmer af MKR (Rådet).

Vores grundlæggende opgave er naturligvis den samme, som den udtrykkes i bekendtgørelsen, nemlig ”at varetage folkekirkens mellemkirkelige opgaver på landsplan og herunder tage stilling til folkekirkens medlemskab af nationale og internationale kirkelige organisationer”. Men udviklingen i verden og i Danmark har i høj grad været bestemmende for, hvad der er kommet på MKR's dagsorden også i 2016.

Året 2016 blev i høj grad præget af den globale flygtningekrise. I 2016 nåede det samlede antal flygtninge i verden op på det højeste niveau nogensinde, nemlig omkring 65 millioner, og nogle tusinde af dem har søgt asyl i Danmark. Uanset hvilken holdning man måtte have til udlændinge- og integrationspolitikken, så er disse flygtninge, der har fået ophold hos os, medmennesker, som vi har et ansvar for at tage os godt af.

Folkekirkens menigheder udgør et enestående netværk, der dækker hele Danmark, og overalt, hvor der er flygtningecentre eller hvor flygtninge boligplaceres, er der folkekirkemenigheder, som har mulighed for at vise gæstfrihed og omsorg for mennesker i nød. Flygtningekrisen har været en udfordring, der også i år har presset sig højt op på MKR's dagsorden.

I 2016 var der et overraskende stort antal asylansøgere med muslimsk baggrund, især iranere, der henvendte sig i en række folkekirkemenigheder, fordi de ønskede at blive kristne og dermed blive døbt. Det førte en lang række udfordringer med sig, som MKR har brugt betydelige kræfter på at udrede og finde gode løsninger på.

Migration handler ikke kun om flygtninge, men også om det stigende antal mennesker, der i den globaliserede verden migrerer for at søge arbejde andetsteds.

En stor del af det samlede antal migranter i Danmark er kristne, hvilket i 2016 har fået Rådet til at betragte spørgsmålet om folkekirkens forhold til migrantkristne, migrantmenigheder og migranter i det hele taget, som et anliggende folkekirken endnu ikke har viet tilstrækkelig opmærksomhed, og som Rådet gerne vil bidrage til at udvikle i de kommende år.

Desværre har diskrimination og forfølgelse af religiøse minoriteter også været et påtrængende emne i 2016, ligesom det i flere år har været et fokusområde i MKR. I Mellemøsten, som var kristendommens vugge, er kristendommens tilstedeværelse alvorligt truet og har brug for vor støtte. Også andre religiøse grupper udsættes i denne tid for diskrimination og forfølgelse i mange lande.

Selvom ingen religiøse grupper udsættes for forfølgelse i Danmark, så må vi naturligvis også til stadighed værne om religionsfriheden og især de vilkår, der bydes de fra folkekirken afvigende trossamfund.

Fælles for alle disse emner er, at udviklingen i verden og i Danmark har gjort, at de har presset sig på med en sådan styrke, at vi har måttet tage dem op og sætte dem på MKR's dagsorden. Og endnu vigtigere: det er udfordringer, som ikke bare optager Rådets medlemmer, men som engagerer menigheder i alle folkekirkens stifter.

Mange menigheder og stiftsudvalg har engageret sig i disse spørgsmål på forskellig vis, og MKR’s opgave har bl.a. været at give inspiration til, facilitere og koordinere arbejdet og at tage fat på de opgaver, som bedst løses i et bredere regi.

Forudsætningen for at MKR har kunnet bidrage til arbejdet med disse og andre temaer er ”folkekirkens medlemskab af nationale og internationale kirkelige organisationer”: Flygtningekrisen efter 2. verdenskrig spillede en stor rolle i dannelsen af Det Lutherske Verdensforbund og vi kan hente inspiration til arbejdet blandt flygtninge fra mange af LVF's medlemskirker. Konferencen af Europæiske Kirker (KEK) har i mange år arbejdet med migrationsproblemstillinger i Europa, og KEK udgør et vigtigt mødepunkt for europæiske kirker engageret i mødet med migranter.

Spørgsmålet om trosfrihed har i mange år været på Kirkernes Verdensråds dagsorden, fordi der i mange af de lande, hvor medlemskirkerne lever, er alvorlige problemer med religionsfriheden, og derfor er Kirkernes Verdensråd her en oplagt samarbejdspartner.

På disse – og andre områder – har vi som folkekirke brug for at hente inspiration og være i samarbejde med kirker rundt om i verden. Samtidig har vi også en forpligtelse til at dele vore erfaringer med andre kirker.

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd