Arbejdsgrupper
Folkekirkens Mission - arbejdsgruppen

Arbejdsgruppen vedr. Folkekirkens Mission

Kommissorium, 2014-2018

Arbejdsgruppen sammensættes af to Rådsmedlemmer, hvoraf Folkekirkens mellemkirkelige Råd udpeger det ene som formand, to medlemmer med tilknytning til frie folkekirkelige missionsorganisationer samt to repræsentanter for stiftsudvalg med ansvar for mission. Arbejdsgruppen kan supplere sig med eksterne ressourcepersoner.

Arbejdsgruppens medlemmer vælges for fire år ad gangen, således at medlemmer af Folkekirkens mellemkirkelige Råd udpeges efter Rådets konstituering, stiftsudvalgsrepræsentanter vælges i forbindelse med Folkekirkens mellemkirkelige Råds følgende årlige møde med repræsentanter for stifterne, og missionsorganisationernes repræsentanter vælges midtvejs i Folkekirkens mellemkirkelige Råds fireårige periode.

Arbejdsgruppens primære opgave er med et folkekirkeligt udgangspunkt at behandle emner og projekter vedr. mission, herunder:

  • at fremme og styrke folkekirkens forståelse for og engagement i mission og religionsmøde lokalt og globalt
  • at være nationalt netværk og inspirationsforum for stiftsudvalg og stiftspræster med ansvar for mission
  • at styrke kontakten og fællesskabet i mission mellem folkekirkelige instanser og de frie folkekirkelige missionsorganisationer
  • at lede og koordinere fælles folkekirkelige tiltag og samarbejdsopgaver, herunder at varetage planlægning og afholdelse af missionsrelaterede konferencer
  • at følge den internationale missionsteologiske debat og tage del heri, når det er folkekirkeligt relevant

Arbejdsgruppen arbejder selvstændigt med disse opgaver på grundlag af Folkekirkens mellemkirkelige Råds lovtekst og bekendtgørelse, dets forretningsorden og ud fra øvrige retningslinjer vedtaget i Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

Arbejdsgruppen står til ansvar over for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, som orienteres løbende gennem arbejdsgruppens formand og arbejdsgruppens mødereferater.

Arbejdsgruppen er forpligtet på i alle aspekter af sit arbejde at have et så bredt folkekirkeligt engagement som muligt for øje.

Arbejdsgruppen indgiver hvert år et budgetoverslag for det kommende års aktiviteter, herunder rejseaktiviteter og formidlingsprojekter.

Arbejdsgruppen afholder normalt to til fire møder om året.

Arbejdsgruppens medlemmer

Niels Iver Juul (formand)
Ingrid Lisby Schmidt
Mogens Kjær
Peter Fischer-Nielsen
Vilhelm Værge
Mette Møbjerg Madsen
Fra sekretariatet: Søren Dalsgaard


Bidragende frie folkekirkelige missionsselskaber:
Areopagos
Brødremenighedens Danske Mission
Danmission
Israelsmissionen
Mission Afrika 
Promissio