Om os
Mellemkirkelige stiftsudvalg

Fra årsmøde for mellemkirkelige stiftsudvalg februar 2017. Foto: Michael Rønne Rasmussen.

Mellemkirkelige stiftsudvalg


Hvad er mellemkirkelige stiftsudvalg?

I alle landets 10 stifter findes et mellemkirkeligt stiftsudvalg. Det vil sige, at der varetages mellemkirkeligt arbejde i alle stifter. I nogle stifter har udvalgene andre navne. I Roskilde stift hedder det for eksempel udvalget for Global Kristendom. Men hovedopgaven er den samme: At varetage relationer og knytte kontakt til andre kristne og kirker i ind- og udland - trods forskelle i lære og traditioner.

Evangelisk-luthersk kristendom i Danmark står ikke alene, men er historisk og aktuelt forbundet med talrige andre kirker i verden.

Derfor er det vigtigt for folkekirken at bevare og drage nytte af forbindelserne til andre kirkesamfund rundt omkring i verden - både på landsplan og på stiftsplan.

De mellemkirkelige stiftsudvalg nedsættes af stiftsrådet, og består af både præster, lægfolk og biskop. Udvalgenes arbejde kan antage mange former, afhængigt af, hvad stiftsrådet ønsker og hvad udvalget beslutter sig for at fokusere på.

For eksempel kan man, som i Aalborg Stift, arrangere en studierejse til Libanon, hvor man kan stifte bekendtskab med kristne libanesere.

Et udvalg kan også, som man gjorde i Helsingør Stift, holde konference om kristenforfølgelser.

Eller man kan, som i Svendborg i Fyens Stift, varetage relationer med en venskabsmenighed i Egypten. 

Haderslev Stifts mellemkirkelige udvalg har desuden udviklet en værktøjskasse, der giver gode råd og idéer til, hvad man kan gå i gang med af mellemkirkelige tiltag- for eksempel International Bededag eller økumeniske kirkevandringer. Se værktøjskassen her.

Vil du gerne læse mere om de lokale stiftsudvalgs mellemkirkelige arbejde? Eller måske har du lyst til at hjælpe med at udvikle det mellemkirkelige arbejde på lokalt plan?

Så klik på dit lokale stift og få mere information:


Aalborg Stift      Aarhus Stift


Viborg Stift        Ribe Stift


Haderslev Stift    Fyens Stift


Roskilde Stift      Lolland-Falster Stift


Helsingør Stift     Københavns Stift