Danske migranter
Et liv i udlandet øger krav til religiøs afklaring

Et liv i udlandet øger krav til religiøs afklaring

I Danmark er næsten alle medlem af folkekirken, og så tænker de ikke så meget mere over det. Men i Berlin, hvor Anne Kirstine Theobald bor med sin mand og børn på syvende år, kan man være katolik eller evangelisk eller høre til en sekt eller anden religion. Det har tvunget hende til at tænke mere over sin tro. Hun er ung og ny formand for menighedsrådet ved Den danske ”Christianskirken”. Hun glæder sig til at få øget sin indsigt i kirke og kristendom. Anne Kirstine og hendes tyske mand Andreas Theobald bor i Berlin med døtrene Johanna på fem og Phillippa på to år. Hun er blevet glad for at komme i kirke. Hvor hun i sin barndom og ungdom i en lille by uden for Viborg oplevede kirken som både stiv og alt for højtidelig til hendes smag, har hun efter nogle år i Christianskirken i Berlin ændret opfattelse. Gudstjenesten er nok ens, men rammen omkring meget anderledes: ”Her i Berlin kommer vi i god tid, hilser på Vibeke (præsten) og de andre i mødelokalet og på et tidspunkt kaldes vi ind og bydes velkommen, og så går vi i gang. Bagefter hygger vi os over kaffen og med god tid til snak og hygge. Kirken her er meget mere nede på jorden”, synes hun. Så meget er Anne Kirstine kommet til at holde af Christianskirken, at hun har ladet sig vælge ind i menighedsrådet, og i 2008 påtog hun sig opgaven at være formand. Selv har hun meget at lære om kirke og kristendom. Og hun håber, at kirken
kan få gang i nogle gode tilbud for voksne, der som hun selv søger mere viden på dette område.
”Indrømmet, jeg har et stort hul i min viden om, hvad kirke og kristendom er. Sådan er det sikkert for de fleste danskere i min alder. Jeg glæder mig meget til de tre aftener, hvor temaet er den danske gudstjeneste. Og kirkens tilbud til børn kaldet ”Salmesang og bibelhistorie” mener jeg vi skal udvide til også at være et tilbud for voksne, naturligvis på deres præmisser”, siger Anne Kirstine.

Hvad tror du på?
Anne Kirstine Theobald fortæller, at hun er blevet tvunget til at tænke mere over sin tro efter at være flyttet til Berlin: ”I Danmark er næsten alle medlem af folkekirken, og så tænker de ikke mere over det. Men her i Berlin kan du enten være katolik eller evangelisk, udover naturligvis at høre til en sekt eller anden religion. Du kan nemt opleve, at du ikke kan få dit barn i den børnehave, du ønsker, fordi den er katolsk, og fordi børnehaven stiller krav om, at barnet skal være katolsk for at komme ind. Tilsvarende med skoler, plejehjem, hjemmehjælp og en række aktiviteter, lige sådan er det med den evangeliske. Kirkerne er meget mere aktive på disse samfundsområder i Berlin, end vi er vant til i Danmark, og de stiller krav og spørgsmål”, fortæller hun.

Kærligheden
Det var kærligheden, som førte Anne Kirstine til Berlin. For ti år siden læste hun et semester i München, mens hun gik på Ankerhus i Sorø. Hun traf Andreas. To år efter flyttede hun ned til ham, og året efter rykkede de til Berlin. Hun læser folkesundhedsvidenskab på Berlins Tekniske Universitet. ”En bekendt havde fortalt min mor hjemme ved Viborg om ”Stammtisch” her ved kirken, som holdes ude i byen. Faktisk savnede jeg ikke Danmark, men for min venindes skyld ville jeg godt gå med. Så traf jeg én fra menighedsrådet, der viste sig at være min nabo, og han opfordrede mig til at komme til en gudstjeneste og til julebasaren. Begge dele var rart og hyggeligt”, fortæller hun. Så engagerede hun sig i kirken og var med til at starte miniklubben op for de 0-5 årige børn. Og nu har hun påtaget sig at være formand.

Af Torben Elmbæk Jørgensen, DSUK