Migrantmenigheder – hvad er det?
Generelle tendenser i migrantmenigheder

Generelle tendenser i migrantmenigheder

Baggrunden for denne hjemmeside er en kortlægning af alle migrantmenigheder i Danmark, deres udbredelse, antal medlemmer og eksistensen af samarbejde mellem migrantmenigheder og etnisk danske menigheder. Den anvendte metode i undersøgelsen har været spørgeskemaer, besøg og interviews i migrantkirkerne. Spørgeskemaundersøgelsen har fundet sted i både folkekirken, Den katolske Kirke og i de seks største frikirkesamfund (Apostolsk Kirke, Baptistkirken, Frelsens Hær, Metodistkirken, Missionsforbundet og Pinsekirkerne). Ved undersøgelsen i de etnisk danske kirker har kendskabet til og samarbejde med migrantmenigheder været undersøgt, ligesom antallet af migranter ved gudstjenester afholdt på dansk er blevet kortlagt. Undersøgelsen har fundet sted i perioden fra primo marts 2008 og året ud. Definitionen på en migrantmenighed er ”mindst 10 personer der jævnligt mødes og fejrer kristen
gudstjeneste/messe på et andet sprog end dansk ved en præst eller leder, der ikke er etnisk dansk”.
Der er kun medtaget migrantmenigheder som bekender sig til den klassiske kristne tro; Jesus som den treenige Guds søn og verdens frelser. Med ’jævnligt’ menes her fra ugentlige gudstjenester til én gang i kvartalet. Hovedparten af migrantmenighederne mødes ofte, mens blot et fåtal nøjes med en gudstjeneste i kvartalet. Når sidstnævnte er tilfældet for nogle menigheder, skyldes det, at gudstjeneste kun kan afholdes af ordinerede præster i nogle konfessioner. Og hvis der ikke er nogen præst i Danmark, er man afhængig af besøg udefra. Det betyder ikke, at gruppen ikke mødes til andre sammenkomster, men decideret gudstjeneste afholdes altså ikke i disse konfessioner uden en ordineret præst. Projektets undersøgelse har kortlagt 212 migrantmenigheder ultimo 2008. Dette resultat er overraskende stort. Det er en stigning på ca. 60 menigheder siden 2004, hvor den sidste kortlægning blev bragt i publikationen ”Andre Stemmer” (Religions Pædagogisk Forlag). Her blev der registreret 145 menigheder, hvoraf nogle er ophørt i mellemtiden. Til gengæld var de ni tyske mindretals menigheder ikke talt med. Der er således opstået ca. 60 migrantmenigheder på 4½ år.

Hvad skyldes væksten?
Der kan peges på seks faktorer, der primært forårsager væksten:

• Stigningen i antallet af herboende migranter:
Fra 2004 til 2008 er antallet vokset fra 442.036 til 497.962. I 2004 estimeredes det, at ca. 30 % af alle udlændinge havde en kristenkulturel baggrund, og dette antal er steget til 40 % i 2008. Dette tal er en antagelse baseret på personers oprindelseslande, da man i Danmark ikke registrerer personer på baggrund af deres religiøse overbevisning. Fx antages det, at personer fra Polen har en katolsk kristen baggrund, og at personer fra Tyrkiet har en muslimsk baggrund. Med samme beregninger antages det, at 70-80 % af de
nyankomne migranter i de sidste år har en kristenkulturel baggrund.

• Østarbejdere:
Efter indgåelse af Østaftalen er der kommet mange arbejdere fra Polen og andre østlande
til Danmark. Mange er katolikker og bevirker, at messe på fx polsk jævnligt afholdes i byer, hvor
det ikke var tilfældet i 2004.

• Studerende: 
Danmark tiltrækker mange udenlandske studerende. Indenfor de sidste par år, er der
især kommet mange fra Kina og Afrikanske lande.

• FN kvoteflygtninge: 
Danmark har modtaget 500 kvoteflygtninge om året de sidste 5 år. Disse er primært fra Burma, Congo, Rwanda og Burundi og næsten alle har en kristen baggrund. Disse danner egne menigheder i udkantsområderne, hvor de placeres af Udlændingeservice ved ankomst.

• Konvertitter: 
Konvertitter til den kristne tro blandt herboende migranter har været stigende. Der opleves
konversion af migranter med baggrund som hinduer, muslimer, buddhister og ikke-religiøse.

• Herboende migranter: 
Flere grupper, der allerede var i landet i 2004, men endnu ikke havde samlet sig i menigheder, har nu organiseret sig som migrantmenigheder.

Hvilke kirkeretninger er repræsenteret?
Den katolske Kirke i Danmark skriver sig for det største antal migrantmenigheder. Der er godt 70 sproggrupper, som de kaldes i Den katolske Kirkes struktur. Det betyder ikke, at de har samme antal præster ansat, men at enkelte præster rejser rundt i landet og afholder messe med jævne mellemrum for de udenlandske migranter med katolsk baggrund i de byer, hvor disse migranter findes. Den næststørste gruppe er pinsemenigheder, der også kaldes ”pentecostale menigheder,” som der er 39 af. Men at det er pinsemenigheder betyder ikke nødvendigvis at Pinsekirken i Danmark, som har sit udspring i Skandinavien, forholder sig til dem, hvorfor vi i denne publikation vælger at kalde dem pentecostale. De er en del af en verdensomspændende kristen vækkelsesbevægelse, som lægger stor vægt på en personlig tilegnelse af troen og på Helligånden. Dette er den hurtigst voksende kirkegruppe i verden i disse år. Flere af de baptistiske migrantmenigheder kan også rubriceres under denne betegnelse, mens andre ville foretrække at figurere under gruppen af de 13 evangelikale menigheder. Herefter ser vi, at de lutherske, ortodokse og baptistiske menigheder tæller ca. 20 hver. En stor del af de 25 lutherske menigheder udgøres af de islandske menigheder og det tyske mindretals menigheder, Når der tælles 18 ortodokse migrantmenigheder forstås ortodoksi i bred forstand, fx armensk, serbisk, etiopisk og russiskortodoks osv. Baptistkirken i Danmark er det anerkendte kirkesamfund, der officielt har taget flest migrantmenigheder ind under sin paraply. 7 af de 55 baptistiske migrantkirker er blevet samlet i en selvstændig menighed under Baptistkirken, mens resten stadig er udenfor. Til dette billede kommer 8 apostolske migrantmenigheder,
2 reformerte, 2 under Missionsforbundet, 1 metodist og 2 anglikanske migrantmenigheder.

Hvor kommer de fra?
Menighederne er opdelt ud fra oprindelsesland, men kategoriseringen er ikke uden undtagelser. Når eksempelvis ca. 30 her figurerer under ’Afrika syd for Sahara’, betyder det, at præst eller leder og størstedelen af kirkegængerne stammer fra denne del af Afrika. Dog vil der ofte være både etniske danskere
og andre nationaliteter i menigheden. Menighederne er delt op i 8 geografiske oprindelsesområder:

  • Afrika syd for Sahara: 28
  • Asien: 70
  • Europæiske (minus Skandinavien og andre nordiske lande): 55
  • Latinamerika: 6
  • Mellemøsten: 22
  • Russiske: 6
  • Skandinavien og andre nordiske: 14
  • Andre internationale menigheder: 11

Internationale menigheder
Der er en særskilt gruppe af internationale menigheder, hvor engelsk typisk er hovedsproget, men hvor der
kommer op imod 45 forskellige nationaliteter. Her er tale om menigheder, som henvender sig til udenlandske studerende og arbejdstagere, som hører hjemme i det internationale miljø. Det kan være ambassadefolk,
medarbejdere i store internationale firmaer eller måske danskere som har været ”udstationeret” over
længere tid i udlandet eller måske er gift med en udlænding, og derfor har brug for en engelsktalende
menighed. Det er de samme mennesker som ville vælge at sende deres børn på en international skole.

Hvor hører de hjemme?
Traditionelt har migranter internationalt set som oftest søgt til storbyerne. Danmark er ingen undtagelse, hvorfor hovedstadsområdet er stedet med flest migrantmenigheder. Her finder vi 80 af slagsen. Der er imidlertid sket en markant udvikling i migrantmenigheder i Jylland, hvor omkring 90 menigheder nu mødes. En væsentlig årsag er placeringen af FN kvoteflygtninge i Danmarks udkantsområder. Endelig er der knap 20 på Fyn. Resten er fordelt på det øvrige Sjælland og andre øer.

Hvor mødes de?
Ud over de katolske sproggrupper er der meget få migrantmenigheder, der mødes i egne bygninger eller lokaler. Ca. 72 af de katolske sproggrupper holder messe i katolske kirker. Det betyder, at fx én kirke i nogle byer huser 5-6 forskellige sproggrupper. Der er ca. 84 folkekirker, der lægger hus til i alt 54 migrantmenigheder ved at låne eller leje enten kirkerum eller sognegård ud (nogle få huser mere end én menighed hver uge og andre én menighed en gang mellem), og det samme gælder for ca. 53 frikirker. Ca. 10 af de største migrantmenigheder har egne lokaler og ca. 6 mødes i missionshuse tilhørende Indre Mission eller Luthersk Mission. Resten mødes i kælderlokaler, aktivitetscentre, medborgerhuse, private hjem etc.

Hvad sker der på området?
Når et område vokser så hurtigt, som det er tilfældet med ca. 60 nye migrantmenigheder på godt fire år, går det ikke ubemærket hen i den kirkelige verden. De fleste fri- og folkekirker i København har fx fået en eller
flere forespørgsler om at huse en migrantmenighed. Indenfor de seneste år har folkekirken, specielt i København, åbnet dørene for migrantmenighederne i en del kirker. Ca. hver femte migrantmenighed på landsplan mødes i en folkekirkebygning. Men der er fortsat mange migrantmenigheder, der oplever behov for et mødested, som de kan betale, og det tager mange kræfter og giver mange bekymringer. Og med 84 folkekirker, er det stadig kun knap 4 % af alle de kirkebygninger folkekirken har i brug, som også huser migrantmenigheder.
Fredens Kirke på Østerbro er som den første folkekirke udlejet til en migrantmenighed uden tidsbegrænsning til brugsretten om søndagen, hvorfor det nu er muligt for menigheden at holde gudstjenester om formiddagen. Normalt vil den stedlige folkekirkemenighed reservere netop dette tidspunkt til den traditionelle højmesse, hvorfor migrantkirken som lejer må fejre gudstjeneste om eftermiddagen eller om aftenen. Ca. 20 % af alle danske frikirker lånes eller lejes ud til migrantmenigheder. Præcis på samme måde som nogle migrantmenigheder har mere kendskab til søsterkirker i fx Oslo, London eller Paris end til folkekirken rundt om hjørnet, viser undersøgelsen, at mange sognekirker ikke kender til migrantmenigheder i nærområdet, selvom de er der. På den anden side må det konstateres, at samarbejdet mellem folkekirkelige menigheder og migrantmenigheder ikke begrænser sig til de kirker, der udlåner/udlejer lokaler. Der er andre måder at samarbejde på. Flere steder er der fx fælles gudstjenester ved særlige anledninger, måltidsfællesskab, støtte til børnearbejde og økonomisk støtte generelt. Mange sognemenigheder oplever ikke, at de på en særlig måde drager fordel af samarbejdet. De gør det altså ikke for egen vindings skyld. Men flere etnisk danske menigheder beretter om, at der – via samarbejdet – er blevet dannet nye venskaber mellem danskere og nydanskere i sognet, tværkirkelighed er blevet sat på dagsordenen, sognekirken har fået inspiration til måden hvorpå de omgås i menigheden, og endelig har flere fået en ny forståelse af mission i Danmark.

Migranter i danske kirker
Ifølge besvarelserne kommer der i gennemsnit mindre end én migrant til højmesse i hver sognekirke i Danmark på en given søndag. For Den katolske Kirke, Baptistkirken i Danmark og Pinsekirkerne er dette forhold meget anderledes, idet op imod 50% af gudstjenestedeltagerne i gennemsnit er migranter. Her tælles også de – af kirkesamfundet anerkendte migrantmenigheder – med, hvilket er medvirkende til det høje tal. De mange folkekirkelige landsbykirker, der ligger på steder, hvor der stort set aldrig kommer migranter, trækker naturligvis heftigt ned i dette tal. Men endnu mere afgørende er det, at størstedelen af migranter, der ender i Danmark, ikke kommer med en luthersk baggrund og derfor naturligt søger andre kirker. Ved gudstjenester i folkekirken, Den katolske Kirke og de to største frikirkesamfund er følgende andel af nydansk deltagelse:

  • Den danske folkekirke: Mindre end én migrant pr sognekirke.
  • Den katolske Kirke i Danmark: For hver messe der afholdes (på dansk og andre sprog) er der i gennemsnit 87 migranter til stede.
  • Pinsekirkerne i Danmark: ca. 39%
  • Baptistkirken i Danmark: ca. 52%

Men selvom Danmark modtager mange migranter med baggrund i disse tre kirkesamfund, er det ikke ensbetydende med, at man naturligt opsøger en kirke af ”sin slags”. Både kultur og praktiske omstændigheder spiller ind ved kirkevalg. Undersøgelsen har vist, at folkekirken betjener nogle få katolikker, da der ikke er en katolsk kirke i pågældende område. Og der er ligeledes eksempler på afrikanske katolikker, der vælger at komme i en baptistkirke, da de oplever at stilen minder mere om det, de er vant til fra deres afrikanske katolske kirke.
Dog, selvom farvesammensætningen på kirkebænken søndag formiddag i folkekirken ikke er mangfoldig,
betyder det ikke, at folkekirken ikke er i kontakt med migranter. Børneklubber, kvindegrupper,
babysalmesang og koncerter er blot nogle af de aktiviteter, som lokale migranter kommer til i sognekirken.

Konklusion
Mange etnisk danske kirker oplever i disse år, at de står med en udfordring, som de hverken havde planlagt eller decideret ønsket sig. Men vores undersøgelse understreger, at når globaliseringen banker på kirkens dør, gør præst, menighedsråd og medlemmer hvad de kan for at betjene de kristne migranter, der banker. Også selvom det gøres i erkendelse af, at man ikke kan give dét, det enkelte menneske søger, og derfor er behjælpelig med at sende vedkommende til en anden kirke.

Af Elisabeth Krarup de Medeiros, KIT, 2009