Migrantmenigheder – hvad er det?
Migrantmenigheder - en farverig mosaik

Migrantmenigheder - en farverig mosaik

Som et resultat af globaliseringen oplever vi i disse år, at flere og flere mennesker af anden etnisk oprindelse end dansk kommer til landet. Af disse formodes ca. 40 % at være kristne migranter, hvor flere etablerer nye menigheder. Bortset fra de historiske migrantmenigheder som fx Den ortodokse Kirke, Den katolske Kirke og Den koptiske Kirke opstår der i disse år nye typer af migrantmenigheder. Disse nye kirker kan opdeles i historiske kirker, internationale kirker og etniske kirker.
Mens danskere står i kø hos bageren for at hente morgenbrød søndag formiddag, kan de blive vidne til større grupper af udlændinge og nydanskere klædt i festligt tøj på vej til kirke. Mange af disse kristne nydanskere søger ikke til de traditionelle folke- eller frikirker, men mødes i forskellige migrantmenigheder. I hele Danmark drejer det sig om godt 200 menigheder. Migrantmenighederne starter ofte som små husmenigheder, hvor arbejdstagere, studerende eller flygtninge fra samme etniske gruppe finder sammen om den kristne tro på eget sprog. Mange af disse nydanskere var, inden de kom til Danmark, en del af ”kirken” i Afrika, Latinamerika og Asien, andre bliver kristne i Europa, fordi de her møder landsmænd, som er kristne. Nogle af disse migrantmenigheder i Danmark samler op imod 200 til en søndagsgudstjeneste.

Et kirkeligt paradoks
Imens antallet af kirkegængere i den vestlige verden, Europa og Nordamerika, er gået tilbage det seneste århundrede, har der sideløbende været en markant vækst for kirken på den sydlige halvkugle. Der, hvor mange kirker i Europa i adskillige år har oplevet et stagnerende gudstjenestebesøg og måske endda er lukningstruede, oplever kirkerne på den sydlige halvkugle problemer med at finde tilstrækkeligt store lokaler til de mange tusinde nye kirkegængere, ofte yngre personer som kommer til hvert år. 
Globaliseringen medfører, at mange emigrerer til Europa og også til Danmark. Kirken fra syd flytter til Europa og først og fremmest ind i Europas større byer. Her mødes kristne migranter i et kirkeligt paradoks: En ældre, frustreret kirke i stagnation møder en hastigt ekspanderende ung kirke med tro på fremtiden. Det er ikke uden problemer, når forskellige kulturer, værdier, spiritualiteter, teologiske vægtlægninger og prioriteter mødes. Ej heller når modernitet står overfor traditionalisme.

Globaliseringens konsekvenser for Danmark
Integrationsministeriet oplyser i publikationen Tal og Fakta på udlændingeområdet 2008, at der i de første 10 måneder af 2008 indrejste 56.327 personer til Danmark, det højeste antal nogensinde. Dette skyldes flere omstændigheder. I disse år internationaliseres uddannelsesinstitutionerne og studerende kan
flytte rundt og tilpasse individuelle uddannelsesforløb. Dette medfører en strøm af studerende fra 3. verdenslande, som får mulighed for at tage en uddannelse i Danmark. Sådanne studerende har samtidig lov til at arbejde 15 timer som ugen, hvilket muliggør finansieringen.
Andre kommer til Danmark gennem familiesammenføringer, får tildelt asyl eller kommer måske som
illegale flygtninge. Endelig rekrutterer de større danske firmaer som Mærsk, Novo Nordisk og IBM globalt, hvilket bringer en stor mængde udlændinge til Danmark.

Identitet

De fleste fra den tredje verden kommer fra et traditionelt samfund, og mødet med det moderne Europa kan være skræmmende for mange. Et udtalt behov for at finde sin egen identitet i en moderne verden opstår for de fleste, men en række af de kulturelle elementer, de hidtil har knyttet deres identitet an til, er nu revet væk under dem.
Et af de elementer, kristne flygtninge og indvandrere fra den tredje verden hidtil har bygget deres identitet på, er deres religion, snarere end deres nationalitet. Historikeren Philip Jenkins konkluderer således, i et globalt studie omkring de tendenser vi ser i verden i disse år, at ”politiske tilhørsforhold er af sekundær betydning i forhold til religiøs tro, hvad enten den er muslimsk eller kristen og det er herudfra, at folk definerer deres identitet”. Og da det nu er den religiøse faktor, der er nemmest tilgængelig som identitetsmarkør i Danmark, kommer den hurtigt til at fylde en meget stor del af disse menneskers liv. Samtidig får opholdet i et andet land end ens oprindelige land let eksilets karakter. Bibelen taler om israelitterne i eksil i Babylon. De glemte ikke deres religiøse rødder og traditioner. Mange indvandrere har det på samme måde. De har lært det nye lands sprog, er aktive borgere, men de vil ikke opgive deres religion, som for mange netop er deres identitet. Tværtimod ser vi en tendens til, at religionens rolle forstærkes, hvilket også forklarer, hvorfor både den kristne tro og islam betyder meget for nydanskere. At synge sange, lytte til en prædiken og bede på sit eget sprog frem for at gøre det på et senere tillært sprog er en autentisk oplevelse.

Migrantmenigheder – den største kirkelige forandring i de seneste år
Det er umuligt at give et ensartet billede af migrantmenighederne i Danmark, da der oftest er tale om uafhængigt opståede grupper. Men tendenserne er de samme. Og det, der sker i Danmark, sker sideløbende i de fleste vesteuropæiske lande. Der er ingen tvivl om, at migrantmenighedernes udbredelse og vækst er udtryk for en af de betydeligste kirkelige udviklinger i Danmark inden for den seneste tid. Hvad fremtiden vil bringe, og om både migrantmenighederne og de danske kirker formår at bygge bro til hinanden, vil kun fremtiden vise.
Vi kan forsøge at rubricere migrantmenighederne i følgende grupper:
• De historiske migrantmenigheder
• De internationale kirker
• De etniske kirker

De historiske migrantmenigheder
Danmark har fra gammel tid givet asyl til religiøse flygtninge primært fra de europæiske områder. Allerede
i 1685, hvor de protestantiske huguenotter blev fordrevet fra Frankrig, ankom nogle til Danmark, hvor de fik asyl og også ret til at have deres egne reformerte kirker i København og Fredericia. I 1773 blev brødremenigheden i Christiansfeld grundlagt som en konsekvens af forfølgelse af herrnhuterne.
De andre nordiske landes lutherske kirker findes også i Danmark, foruden Den russisk ortodokse Kirke
og Den anglikanske Kirke St. Albans i København. I projektets kortlægning tæller vi også alle Den katolske
Kirkes sproggrupper velvidende, at Den katolske Kirker er både en dansk kirke og en verdenskirke. De enkelte sproggrupper falder imidlertid under vores definition af migrantmenigheder. Fælles for de historiske kirker er, at de alle er rundet af den fælles europæiske muld.

De internationale menigheder
De internationale menigheder, som oftest er engelsktalende, betjener hovedsageligt ”expatriates”, dvs. personer, som er tilflyttet på grund af arbejde eller studier. I Københavnsområdet og i de større uddannelsesbyer kommer der mennesker, som ønsker at tilhøre en kristen kirke, mens de er i Danmark. Ofte er det personer, som er udstationeret til Danmark i en kortere årrække, og derfor kan man egentlig ikke kalde dem nydanskere, men snarere ”udlændinge, som bor i Danmark”. Dertil kommer også mere permanent bosiddende udlændinge i Danmark, der som oftest har boet her i en del år og derfor ikke føler sig specielt bundet til deres etniske gruppe. Flere etniske danskere, som har boet i udlandet, kommer også fast i de internationale kirker.

De etniske menigheder
De etniske menigheder er samlingssteder for mennesker med fælles national eller etnisk baggrund. I visse tilfælde er det fra mindre områder i større lande som f.eks. Nigeria eller fra transnationale områder i Vestafrika eller Østafrika, hvor man har fælles kultur og sprog. Indvandrere fra lande i Afrika, Asien og Sydamerika vil oftest ikke uden videre opsøge de traditionelle danske kirker. De samles i stedet for i tværkonfessionelle menigheder og grupper, hvor det, som forener, er fælles sprog og kultur, og hvor spiritualiteten ligner den hjemmefra. De etniske kirker i Danmark udgør hovedparten migrantmenighederne. En anden gruppe af de etniske menigheder, består af nye kristne, som er konverteret i Danmark, heriblandt en del iranere og tamilere.

Hvilke udfordringer bringer disse nye kristne menigheder?
Fænomenet ”migrantmenigheder” er positivt i den forstand, at disse menigheder er her for at betjene en gruppe, der ikke kan finde sig til rette i de allerede etablerede danske kirker. Der er altså ikke tale om, at store grupper forlader de etablerede danske kirker for at deltage i andre kirkers gudstjenester. De kristne migranter bringer en ny og frisk oplevelse af kristendommen med sig.

Nogle karakteristika er:

  • Gudstjenesterne er samlingspunkter for fællesskab, venskab og netværk
  • Gudstjenesterne er ofte moderne i deres form
  • Prædikenen er meget direkte og handler om kristen livsførelse, et personligt forhold til Gud i stedet for en privat tro
  • Kristendommen er centrum i livet og altså ikke en valgmulighed blandt andre muligheder
  • De udtrykker deres kristne tro i fællesskabet, og ofte deltager mange i bønnerne
  • De kender de centrale kristne dogmer og læresætninger
  • De er stolte over at være kristne og oplever den kristne tro som relevant i dagens samfund
  • De lever med et missionalt perspektiv og har et ønske om at udbrede den kristne tro til andre

I kølvandet på missionsiveren kan der dog opstå problemer i relationen til de etablerede danske kirkesamfund, da de nye kirker uundgåeligt vil tiltrække flere og flere etniske danskere, og på den måde vise dem en anden form for kristendom end den, der traditionelt er praktiseret i Danmark. Her er det vigtigt at de nye migrantmenigheder og de danske kirker lærer af hinanden, bliver inspireret af hinanden og finder ud af at vandre sammen, så relationen ikke ender i konkurrence men som samarbejde. Kristendommen i Afrika, Sydamerika og Asien er et resultat af mange årtiers missionsindsats fra bl.a. danske kirker og missionsselskaber. Som en af de afrikanske præster udtalte: ”Vi er høsten af den sæd, I såede for mange år siden. Nu kommer vi for at give tilbage.” Fælles for migrantmenighederne gælder det, at de ønsker at se sig som et supplement til de eksisterende danske kirker og ikke som konkurrenter.

Af Hans Henrik Lund, KIT, 2009