Historier fra venskabsmenigheder
Trehøje til folkedans i Estland

Trehøje til folkedans i Estland

Vildbjerg kirke, Vestjylland – den lutherske kirke i Nissi, Estland.
Start: 1996 
Oprindelig startet pga. Trehøje kommunes venskabskontakt med Nissi kommune, i regi af Foreningen Norden
Gensidige besøg, malerferie, sangstævne, folkedansefestival.
Yderligere info: Sognepræst Asger Grove Korsholm, Vildbjerg kirke.

At overleve sovjetisk regime
Hvert år skulle kirken afleveres en liste med 25 lokale medlemmer. Ellers blev kirken lukket af myndighederne. I 1996 var der 320 medlemmer og en præst, som deltes med nabosognet.

Malerferie og folkedans
En minibus kørte en flok fra Vildbjerg og omegn på malerferie i Nissi, hvor de malede kirken indvendig op til kirkens 125 års jubilæum. Til jubilæet var vi to, der repræsenterede Vildbjerg. 
Derudover har sognet deltaget i et enestående nationalt sangstævne, og en national folkedansefestival. Succes’en gentages i 2009!

Fattigdom, men også fremskridt
Besøgene på kommunens plejehjem i Munalaskma har gjort dybt, dybt indtryk - både af landets fattigdom, men også af de fremskridt, der sker på ældreområdet. Omvendt har det givet dem stor inspiration at se, hvordan vi gør tingene i Danmark, selvom de ofte ikke har råd til at kopiere det direkte.

Samarbejde og støtte til kontakten
Både præster og lægfolk har været på besøg fra Nissi, men har ikke selv råd til at finansiere rejserne. Der er derfor ydet støtte af Det mellemkirkelige udvalg/Viborg stift.

Det er en stor styrke at flere venskabstråde forløber parallelt: 
Trehøje og Nissi kommuner, Vildbjerg Lionsclub har ydet stor støtte til plejehjemmet i Munalaskma og Trehøje Y-mens Club har støttet børne- og ungdomsarbejdet i Nissi.

Udfordringen er at holde ved
Helt ærligt, så har de ikke helt samme planlægningskultur i Estland som i Danmark. Det kan være svært at planlægge en tur derover et år frem i tiden. Men til sidst falder tingene på plads, og når vi er der, er de utrolig gæstfrie og hjælpsomme. Det kan også være svært at fastholde forbindelsen med nogle af de mennesker, som vi kommer i kontakt med uden at det står klart hvad årsagen er. Men det er lærerigt og yderst værdifuldt at få åbnet øjnene for andre kristnes livsvilkår og deres livshistorier.


Sidst opdateret 16-05-2007