Venskabsmenigheder
Plej venskabet

Plej venskabet


For at få kontakten til at leve er det en god ide at involvere mange i sognet. Gå bredt ud. Det øger chancen for nye idéer og nye frivillige. 
Huser sognet en tolk, tidligere rejseleder, udstationeret, eller bor der en fætter eller kusine netop i venskabsområdet? Gevinsten kan være stor, når I inddrager så mange som muligt.

Lav en støtteforening

Overvej at oprette en venneforening for venskabskontakten. Formålet er at have en gruppe der kan koordinere og samle trådene. De kan stå for lokale arrangementer, sørge for at samle penge ind og få flere frivillige til det praktiske ved besøg, for eksempel ved privat indkvartering.

Kommunikation og PR

Husk kommunikationen. Både den interne i Danmark: til menigheden eller stiftet og til journalister, sponsorer osv. Og den eksterne til venskabsmenigheden.

Udpeg en kontaktperson

Husk altid at have en kontaktperson, der har ansvar for at besvare post, lave regnskab, og arkivere breve, rejsebeskrivelser, noter om indsamling, gaver til venskabsmenigheden, fondsansøgninger, sponsorer, osv.

Presse og medier

Lav PR og skab interesse i lokalområdet: Inviter lokale journalister med på besøg både i Danmark og i venskabslandet. Send pressemeddelelser, artikler og billeder til de lokale medier – det vil også glæde eventuelle sponsorer. Sidegevinsten kan være, at mennesker, der ikke plejer at komme i kirken, begynder at interessere sig for det, der foregår.

Hold venskabsmenigheden informeret

Fortæl jeres venskabsmenighed om, hvem I er, og hvad I laver. Følg også med i, hvad der foregår hos dem. Sørg for, at de får de generelle oplysninger om jeres sogn og kirke. Fortæl om den politiske, sociale, kulturelle, historiske, geografiske og – ikke mindst – religiøse/kristne situation i begge lande.

Lav en CD og brug internettet

Lav eventuelt en info-pakke med for eksempel en cd med fotos om kirken og sognet. Har venskabsmenigheden internet-adgang, så henvis til kirkens hjemmeside. Bed dem om, i det omfang de har mulighed for det, også at sende materiale til jer. I kan eventuelt oprette en fælles hjemmeside.

Faglig udveksling 

En venskabskontakt giver mulighed for faglig udveksling. Overvej for eksempel forskellige former for udveksling mellem præster, kor, organister, frivillige eller andre grupper. Udvekslingen kan bestå af:

  • Praktikophold af nogle dages eller ugers varighed

  •  Kurser eller videreuddannelse
  • Job-bytte hvor fx præster eller kirkemusikere overtager hinandens job i begrænset periode.

Inspiration til kirkelige aktiviteter

Inddrag alle med tilknytning til jeres menigheder i venskabsarbejdet:

Børn og unge: spejdere, minikonfirmander og konfirmander. De kan for eksempel tage på besøg og få pennevenner i venskabsmenighederne.

De frivillige: besøgsvenner, ledere af børne-/ungeklub, basar-ansvarlig.

Undervisere: skole-kirke-samarbejde.

Hvis venskabsmenigheden har de samme aktiviteter og institutioner, er det en vitaminindsprøjtning for alle at udveksle oplevelser. Hvis ikke, kan det være her, man henter ideen til en ny aktivitet, der kan afprøves i eget sogn.

Besøg

Venskabet udspringer af det personlige møde. For at holde kontakten ved lige er det nødvendigt, at I besøger hinanden tit, lærer hinaden at kende og stifter bekendtskab med hinandens måde at bo, spise, feste, arbejde og fejre gudstjeneste på. Aftal for eksempel at besøge hinanden en gang om året enten den ene eller den anden vej.

Bo privat

Benyt så vidt muligt privat indkvartering. Det det giver det største udbytte af gensidig forståelse.

Husk ved besøg:

  • Krav til Pas og Visum
  • Evt. vaccinationer
  • Rejseforsikring: Det gule sundhedskort dækker ikke, så husk rejseforsikring og det blå kort.

Kulturudveksling

Kulturudveksling kan sætte kolorit på venskabskontakten. Det kan give rig lejlighed til fælles oplevelser.

Forslag at arbejde videre med:

  • Koncerter med kirkens kor og fællessang med oversatte/internationalt kendte salmer
  • Koncerter med orgel og kirkemusikere
  • Udveksling af lokale og nationale kunstnere, kunstværker og kulturhistorie
  • Fællesmiddage med nationale retter
  • Klædedragter, dans og teater
  • Sport og fritidsaktiviteter. 

Se her om danske salmer og liturgier på fremmedsprog.

Gaver

Det er naturligt at udveksle gaver i forbindelse med besøg. Men vær varsom, og værn om det gensidige og ligeværdige forhold. Det kan opfattes som en fornærmelse, hvis en rig menighed giver en stor gave til en fattig menighed og ikke vil modtage en returgave. Meningen kan være god nok, men i værste fald kan det ødelægge kontakten.

Hvad skal vi give?

  • Bibler eller salmebøger
  • Udsmykning til kirkerummet
  • Alterlysestager
  • Internetopkobling
  • Undervisningsmaterialer
  • Kreative materialer: papir, farver, ler.
  • Dækning af rejseudgifter til besøg

I kan give hinanden den ”gave” at modtage en gruppe børn på lejrskoleophold.

En god gave kan også være noget karakteristisk fra lokalområdet, for eksempel udsmykningsarbejder af lokale kunstnere, lokal musik eller produktioner lavet af børn, unge eller (mini)konfirmander – for eksempel i forbindelse med undervisningsforløb.

Indspilning: Ikke alle steder findes avanceret computerteknologi. Måske kan I hjælpe med indspilning og udgivelse af kirkens kor eller anden musik på cd eller dvd.

Fælles om tro og gudstjeneste

Venskabssamarbejdet udspringer af fællesskabet i den kristne tro. Dette kan afspejle sig i samarbejdet på utallige måder:

Hilsener fra hinanden

Læs breve og hilsner op under jeres gudstjeneste, og gengiv eller referér dem i kirkebladet eller på hjemmesiden. I kan også hænge dem op i kirken eller sognegården.

Bøn og samtidige gudstjenester

Bed jævnligt for hinanden under jeres gudstjenester. Hold samtidige gudstjenester. Det kan give en helt særlig følelse at vide, at venskabsmenigheden også lige nu er ved nadveren, ved at synge salmer osv. Aftal for eksempel en eller flere søndage om året hvor de to menigheder holder venskabsgudstjeneste.

Forskellige højtider

Tag del i hinandens højtider og helligdage, både med gudstjenester og ved at fortælle om dem, om traditionerne omkring dem osv. Er der teologiske eller konfessionelle barrierer, kan I altid tænde lys og bede en bøn som en mere neutral markering.

Fælles gudstjenester

Det er naturligt at man holder fælles gudstjeneste sammen med sin venskabsmenighed, når man besøger hinanden. Det er vigtigt, at man på forhånd aftaler, hvordan gudstjenesten skal foregå, så ingen føler sig presset til noget, som virker forkert ud fra ens egen kirkelige tradition.

Der kan være forskel i synet på nadveren. Tal derfor gudstjenesteforløbet grundigt igennem på forhånd, så ingen sidder undervejs og føler sig forlegne. Spørg jer for - hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Valg af liturgi

Ofte vil det være en god ide at tage udgangspunkt i den liturgi som bruges i forvejen, der hvor gudstjenesten skal holdes. For eksempel folkekirkens højmesseordning, hvis gudstjenesten holdes i Danmark. Så kan der rettes til efter fælles aftale, så gæsterne fra venskabsmenigheden kommer til at deltage aktivt i gudstjenesten.

Hvad må man?

I folkekirken er der vide rammer. Hvis sognepræsten er til stede og har ansvaret for gudstjenesten, er der ingen grænser for, hvem der ellers må deltage i gudstjenestens forskellige led (bønner, prædiken osv.). Kun ordinerede præster kan dog uddele vinen under nadveren.

Oversatte materialer

Der findes en del gode samlinger af oversatte salmer, liturgi og bønner, internationalt kendte salmer osv., ligesom Bibelen selvsagt findes på utallige sprog. Se mere her