Venskabsmenigheder
Tips og ideer

Tips og ideer:
Kulturmødets ABC

Det kan være en god ide at orientere jer lidt om kultur og omgangsformer i det land, I har kontakt med, og være opmærksom på områder, hvor der typisk kan være forskelle, man ikke lige opdager, og som måske kan give anledning til konflikter.

Gaver

Kanaliser pengegaver gennem en organisation, så pengene ikke er det direkte forbindelsesled mellem menighederne. Pengegaver kan være et gode, men også risikere at ødelægge det ligeværdige forhold og virke nedværdigende.

Der er også forskel på, hvordan man giver og modtager gaver. Skal man fx pakke gaven op, når man modtager den, eller bør man vente med det til bagefter?

Humor

Mennesker griner af mange af de samme ting. Men der er også forskelle fra et land til et andet. Vær varsom med ironi og sarkasme, som mange danskere ofte bruger. Andre steder i verden opfattes det ikke humoristisk.

Politik

I visse lande og områder må man tage hensyn til den politiske situation. Der kan for eksempel være en række emner og spørgsmål, som borgerne i landet ikke vil kommentere eller svare på af frygt for konsekvenserne, hvis myndighederne får kendskab til, hvad de har sagt.

Ubetinget vigepligt!

Nogle misforståelser handler om afstanden til en samtalepartner og brugen af kropskontakt. Vi har alle en slags ”urørlighedszoner”, men zonen kan være større eller mindre. I skandinaviske og tyske kulturer er det for eksempel almindeligt med ret stor fysisk afstand til hinanden, når man kommunikerer. Arabere, italienere, og franskmænd har derimod tradition for større fysisk nærhed.

Hr. aldrende, højtærede overkonsulent fra den gode familie, hvo’n skær’n?

I Danmark er vi vant til at omgås hinanden meget afslappet og uformelt. Det gælder også ofte i kontakten til myndighedspersoner og for den sags skyld præster og biskopper.

I andre lande hersker en mere formel kultur, hvor der forventes en langt større respekt og ærbødighed overfor autoriteter, herunder ikke mindst kirkelige overhoveder.

Titler og overholdelse af etiketteregler spiller en stor rolle. Status er forbundet med alder, køn og placering i organisationen. Familiebaggrund og uddannelsesniveau spiller en relativt stor rolle.

Typisk finder man formel kultur i de fleste europæiske lande, i Middelhavslandene, Latinamerika og Asien.

I den uformelle kultur er der derimod lighed i organisationen. Typisk uformel kultur findes i lande som Australien, Danmark, Norge, Island, USA, Canada.

Husk lige ørepropperne

I lande og områder med ekspressiv kultur er det normalt at tale højt, og nonverbal kommunikation som ansigtsudtryk og gestik er meget markant. Man har kun få pauser i samtalen: er der en pause på mere end et par sekunder, føles det pinligt.

Det er naturligt at afbryde eller tale ind over hinanden. Urørlighedszonen er lille – kropskontakt er naturligt i samtalen – ligesom øjenkontakt er naturlig.

Armene over kors...

Visse lande er rundet af en meget reserveret kultur, hvor man typisk undgår for megen øjenkontakt, ikke afbryder, og helst taler sagte og afbalanceret. Man bruger næsten ikke ansigtsudtryk og gestik som kommunikationsmiddel. Afstanden til samtalepartneren er typisk på minimum en arms længde, ligesom man kun i meget begrænset omfang bruger berøring.

...og munden lukket med 7 sejl!
I reaktive kulturer tager man sjældent initiativ eller starter en samtale. Man lytter først og finder ud af, hvor modparten står, før man reagerer og formulerer eget standpunkt. Man lytter før man taler. Afbryder aldrig, og er indadvendte og skeptiske overfor brug af for mange ord. Det er et tegn på respekt at forholde sig tavs et stykke tid. Tavshed er som bekendt guld...

Mennesker fra reaktive kulturer er eksperter i nonverbal kommunikation og har et subtilt kropssprog. Den verbale reaktion er kun en beskeden del af hele budskabet.

Mødet som markedsplads

Tilhører man en såkaldt polykrom kultur, får man styr på mange ting – på én gang og oven i hinanden. Ekspedienten i en forretning vil eksempelvis typisk kunne begynde at ekspedere andre (faste) kunder samtidig med den kunde han/hun var i gang med. Er kunden så omvendt fra en monokrom kultur, vil han/hun blive groft irriteret over ikke at blive ekspederet først.

Ligeledes vil man typisk, i for eksempel møder, kunne se en polykrom person lade sig afbryde af sekretærens spørgsmål og ærinder i mødelokalet, tale i telefon og lignende, hvorimod den monokrome vil se utålmodigt på uret, tromme med fingrene i bordet, vippe med foden, etc.

Loyal eller retskaffen?

Der hersker forskellige regler om forholdet mellem mennesker.
Eksempel:

To mænd kører bil. Chaufføren kører mere end tilladt og påkører en cyklist. Der er ingen vidner til ulykken. Chaufføren beder sin ven om at bevidne i retten at han ikke overskred fartgrænsen.

I det der kaldes en "partikularistisk" kultur vil han hjælpe sin ven - dvs. lyve i retten for at være loyal overfor sin ven. I modsætningen, en universalistisk kultur, vil han sige sandheden, uanset konsekvenserne for vennen. Lov er lov.

Hollænderen Fons Trompenaars har i en undersøgelse (London, 1997) konkluderet, at det er almindeligt at være universalistisk i protestantiske lande, mens partikularisme er mest udbredt i katolske lande.

Er du selv faldet i kulturkløften?

Har du haft sjove og illustrative oplevelser om kulturmødet, og hvordan man kan misforstå hinanden? Så send os en mail og fortæl om dine erfaringer - gerne med et glimt i øjet. Vi lægger løbende historier ud her på siden - til glæde og gavn eller skræk og advarsel.

Læs mere om kulturmøde

Anne Skaarup Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen har skrevet to bøger som begge giver nogle meget brugbare beskrivelser af forskellige karakteristika for forskellige kulturer, teoretisk indgang kulturel betinget adfærd, etc. Se litteraturlisten.

Teksten på denne side trækker i vid udstrækning på disse to bøger.

Økonomi og fundraising

Udgifterne kan nå at løbe noget op, hvis I både vil besøge jeres venskabsmenighed, og samtidig have gaver med, eller ligefrem yde støtte til menigheden i form af udsmykningsarbejder eller kontant hjælp til rejseudgifter.

Der er dog flere muligheder for at undgå et for presset budget:

  • Sæt en kirkebøsse op til støtte til venskabskontakten.
  • Indfør en fast kollektdag til formålet.
  • Søg Stiftsrådet eller det mellemkirkelige stiftsudvalg om støtte til for eksempel rejseudgifterne i forbindelse med besøg.
  • Søg kommunen om støtte, især hvis I har en kontakt i venskabskommunen. 

Indtægtsskabende aktiviteter
Arranger sognedage med basar, konkurrencer, lotteri osv. for at få penge til venskabskontakten. Jo mere venskabskontakten har været omtalt i de lokale medier, desto større chance er der for, at folk har hørt om det og gerne vil bidrage.

I kan også overveje at oprette en støtteforening.

Arranger et foredrag
Der kan også laves større arrangementer, hvor man enten opkræver entreindtægt eller betaler en foredragsholders honorar med flybillet og privat indkvartering.

Find en sponsor
Lokale virksomheder kan spørges. Enten om de vil bidrage med et kontant beløb, eller om de kan bidrage med naturalier: Brød/mad (bagere, hoteller, restauranter/cafeterier/caféer), diverse salgsartikler der vil være velegnede som gaver, musikere der vil optræde gratis, når/hvis venskabsmenigheden kommer på besøg osv.

Jeres ide?
Har I en god ide til hvordan der kan skaffes penge til venskabskontakten? Send os en mail og fortæl om det. Historier og ideer lægges løbende ud på hjemmesiden.

Tjekliste

  • Kortlæg jeres kriterier, motivation og forventninger før I etablerer kontakt.
  • Benyt jer af personlige kontakter.
  • Udpeg en kontaktperson til at sikre kontinuiteten. Husk at finde en ny, hvis den gamle stopper.
  • Vær realistisk i valg af venskabsmenighed. Vurder de sproglige og økonomiske barrierer.
  • Forvent ikke for meget af kontakten. Det er ikke sikkert der reageres på henvendelser dagen eller ugen efter. Vi har forskellige kulturer, og ressourcerne kan i mange kirker være sparsomme.
  • Prioriter det personlige møde mellem mennesker.
  • Husk altid før udvekslingsbesøg at tjekke krav om visum, vaccination, forsikring mv.
  • Det er godt at ”dokumentere” besøget med fotografering, men fotografér med omtanke.
  • Vær bevidst om den ambassadør-rolle, man altid vil få tildelt som udenlandsk gæst. Husk, at I er repræsentanter for jeres kirke.
  • Husk oplysningsarbejdet. Fortæl om venskabskontakten på hjemmesiden, i kirkebladet og i stiftsavisen. Brug også de lokale aviser.
  • Husk at der kan søges økonomisk støtte hos Stiftsrådet eller de mellemkirkelige udvalg. Overvej også kollekter, lokale sponsorer, fonde, indsamlinger, lotterier osv.
  • Kanalisér pengegaver gennem en organisation, så pengene ikke er det direkte forbindelsesled mellem menighederne.
  • Vær opmærksom på og diskutér nye muligheder for at udvikle kontakten.
    Søg evt. samarbejdsmuligheder med andre sogne, i stiftet eller provstiet. Det kan mindske økonomiske udgifter og give hjælp til praktiske opgaver.